Ovne
Aabo conveyorovn er en energibesparende ovn. Ovnen har som standard 200 mm isolering og en opbygning, der har nedsat varmebroerne til ca. 10% af det tidligere anvendte. Aabo ovne tilbydes i mange varianter, alt efter hvilket formål de skal anvendes til, såsom tørreovn, hærdeovn og højtemperaturovn.
En standardiseret modulopbygning tillader frit valg af højde og bredde, ligesom variable sektionslængder gør det muligt at opnå enhver længde.
Stiger produktionen udover det planlagte, kan ovnen udvides med ekstra sektioner.
Ovnen virker efter det universale konvektionsprincip, der arbejder effektivt uafhængig af emnernes størrelse og udformning. En høj luftcirkulationshastighed i forbindelse med den specielle placering af indblæsningsspalterne giver en høj ensartet varmetransmission. Derved opnås en relativ kort ovn længde.
Den kraftige selvbærende stålkonstruktion betyder en fleksibel opbygning med få understøtninger, hvorfor man med fordel kan montere ovnen under tag og spare gulvplads.
Aabo skabsovne har samme energibesparende opbygning og konstruktion, som omtalt under conveyorovne.
Skabsovne er ikke alene effektive til lak- og pulverindbrænding, men finder anvendelse inden for mange andre varmetekniske formål på grund af de mange tilbehørsmuligheder.
Skabsovne indgår som et naturligt led i et manuelt betjent maleanlæg. Manuelle maleanlæg er velegnede under følgende omstændigheder:
- Små seriestørrelser
- Lejlighedsvis malebehov
- Store emner
- Uensartede emner
- Forskellige maleprocesser
Som transportsystem anvendes reolvogne eller en manuel conveyor med troljer.
For opvarmning af alle Aabo ovne kan der anvendes gas, el eller olie og vores standard brænder systemer kan belastes op til 550 kW med luftydelser på op til 72.000 m³/t pr. brænder enhed. Vores standard brænder kan leveres til både direkte eller indirekte opvarmning.
Aabo Maleanlæg dækker hele temperatur skalaen fra 50° C op til 450° C.
|